Vi skal have fokus på at gøre afgrøder mere tolerante overfor tørke

Det er kun fem år siden, vi sidst havde et meget tabsvoldende tørkeår. Noget jeg ikke troede, vi ville opleve igen de næste mange år.

For jeg synes jo næsten altid, at vores somre lever op til den kendte strofe "Byger der går og kommer - det er den danske sommer" - i sangen "Danmark nu blunder den lyse nat".

To tørkeår på Seks år

Men desværre ikke i år. Og nu er det altså anden gang på seks år, at vi har et alvorligt tørkeår, der, hvis vejrmeldingen holder stik, kan komme til at koste danske landmænd rigtig mange penge.

Sidste gang var i 2018, hvor høsten var den ringeste i 100 år - med et samlet udbytte der lå 36 procent under 10 års gennemsnittet - og et etstimeret tørketab på seks milliarder kroner.

Muligheden for at det i år bliver værre end i 2018 er bestemt til stede - for i år har vi faktisk fået mindre regn i maj måned end i maj 2018. Det virker lige nu som om, tørken har bidt sig fast - og i så fald kan det blive meget alvorligt.

Vejrmeldingerne siger fortsat tørt vej, sol og høje temperaturer. Og dog - for første gang længe er der lidt byger på vej i det østlige Danmark sidst i næste uge. Jeg håber, det holder stik, og at det varsler starten på en mere regnfuld vejrtype.

Hvad skal der til for bedre tørketolerance?

Uanset om der kommer regn eller ej, har tørken dog allerede kostet - nogle steder dyrt.

Og det får mig til at tænke på, hvad der blev af al den snak om, hvordan vi gør afgrøderne mere robuste overfor tørke, som fyldte i kølvandet på 2018-tørkeåret. Det var der fokus på i et par år - men i takt med at vejret igen begyndte at arte sig normalt, er det som om, det er gledet i baggrunden. Indtil nu.

Denne gang skal vi måske tage ved lære af to tørkeår på fem år - og sætte mere fokus på tørketolerance i afgrøderne - også efter tørkeperioden er slut.

Hvad er det så, der skal til, for at afgrøderne kan klare sig bedre under tørke.

Ja, først og fremmest er det jo nærliggende at indbygge tørketolerance i afgrøderne, når man forædler nye sorter.

Det arbejdes der bestemt også på i forædlingen - men det er et langt sejt træk. Og man undgår nok ikke, at en sådan egenskab kan komme til at koste på andre parametre - for eksempel på udbyttet.

Det kan du selv gøre

Men der er også meget, man som landmand selv kan gøre.

Man kan dyrke mindre tørkefølsomme afgrøder som for eksempel rug - der med hybridsorternes komme byder på gode udbytter, og heller ikke er så modtagelig overfor sygdomme som byg og hvede.

Vinterafgrøder klarer ofte tørken bedre end vårafgrøder - men her er vi jo begrænset af regler om efterafgrøder, der skal følges af vårsæd.

Efter tørken i 2018 talte man også en del om flerårige afgrøder, da de ofte har en bedre og dybere rodudvikling end etårige planter. Forbilledet er lucerne, der kan sætte rødder og optage vand fra 4-5 meters dybde - og som er ekstrem tørketolerant. Noget der forskes meget i på Radimax anlægget i Taastrup under Københavns Universitet. Men der skal også findes en løsning på afsætningen af sådanne afgrøder.

Græs er en af de flerårige afgrøder, der godt nok bliver påvirket af tørket - men som er god til at komme igen efter en tørkeperiode. Med et gennembrud på græs til protein, ville tørketolerante græssorter kunne komme til at fylde meget mere i landskabet.

Der er selvfølgelig altid vanding - som der også var meget fokus på i 2018 - herunder eksperimenter med rodvanding. 
Dengang fik kommunerne mulighed for at udstede kortvarige straks-vandingstilladelser, så man kan udvide sin vandingskapacitet - og det har de stadig, skriver Seges.

Kig på Conservation Agriculture

Og så vil jeg til slut henlede opmærksomheden på Conservation Agriculture.

En dyrkningsform der gør afgrøderne mere robuste og mindre tørkefølsomme i de tørre perioder, fordi jorden har en bedre vandhusholdning end i harvet og pløjet jord. Og det er en stor fordel under tørke.

Godt nok er det ikke noget, der mig bekendt er dokumenteret i forsøg - men det er også svært at lave forsøg med.

Faktum er dog, at mange CA-landmænd oplever, at deres jord holder bedre på fugten og har mere vand til rådighed, når det er tørt. Selvfølgelig påvirkes deres afgrøder også af tørken - men i mindre grad end i det harvede/pløjede system.

Fordelen er, at det er noget, du kan kaste dig over straks - selvom det selvfølgelig tager nogle år at indføre.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.