Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sådan beskytter du fanebladet i hveden

- Når det kommer til svampesygdomme i hvede, er det særligt septoria, vi holder øje med, da den optræder hvert år og kan være den mest tabsvoldende sygdom. Men i mange tilfælde skal vi også beskytte mod andre aggressive sygdomme såsom gulrust, meldug og hvedebladplet i fanebladsbehandlingen, udtaler Klaus Nielsen fra Bayer, som her giver sine råd til beskyttelse af fanebladet.

Udviklingen af septoria er afhængig af fugt og nedbør, men også af afgrødernes sundhed og såtidspunkt i efteråret. Hos Bayer udtager vi hver uge bladprøver i forskellige hvedesorter landet over for at måle, hvor meget septoria der er i de to øverste fuldt udviklede blade, og lokalt er der stor forskel på, hvor meget septoria, der er i hveden. 

Det skyldes blandet andet nedbørsforhold, som varierer meget landet over. For eksempel har Toftlund, Sønderjylland fra marts til midt maj fået godt 200 mm vand, mens der i Ringsted, Midtsjælland kun er faldet 90 mm i samme periode. Derudover ser vi også en tendens til, at der kan være mere septoria i hvede, der er sået i starten af september end det, der er sået efter den 20. september. Det er også i disse marker, hvor hvedeplanterne er længere fremme i udviklingsstadiet. 

Den stærke løsning på fanebladet

Mange konsulenter og planteavlere anbefaler det nyere svampemiddel Balaya, som indeholder to aktivstoffer, hvoraf det ene er effektivt mod septoria, mens det andet er god mod rust. Men det er ikke kun septoria og rust, vi skal være opmærksomme på at få bekæmpet – af andre sygdomme kan nævnes meldug, rustsvampe og DTR. 

- Derfor startede vi i Bayer en forsøgsrække med at tankblande Propulse + Balaya i Landsforsøgene og egne interne Bayer forsøg. Ideen er at få en større samlet effekt på DTR, meldug, rust uden at gå på kompromis med septoria-effekten. Nu har vi 11 Landsforsøg, som bekræfter, at tankblanding med 50/50 af produkterne holder effekten mod sygdommene inklusiv septoria samt nettoudbyttet, så for dig som planteavler er det win-win mod sygdomme og økonomi, forklarer Klaus.

- Der dyrkes nu hvedesorter, som er modtagelige for meldug, for eksempel er det konstateret i sorten Champion, mens de flest dyrkede sorter har lav til middel modtagelighed overfor gulrust. DTR (hvedebladplet) skal jer, som anvender reduceret jordbehandling og dyrker hvede efter hvede, være særligt opmærksom på. Samlet set er det kombinationen med Propulse + Balaya, som har den store bredde og styrke og derfor er oplagt at anvende, når fanebladet er fuldt udviklet i stadie 39.


Figur 1: Propulse + Balaya – en stærk løsning på fanebladet. Kilde: 11 Landsforsøg 2021-2022, E25. Ubehandlet 91,8 hkg/ha, 20% septoria, 6% brunrust. LSD=1,58. Alle led behandlet med 0,25 l/ha Proline i stadie 32 og 0,35 l/ha Propulse + 0,15 l/ha Folicur Xpert i stadie 55-61. Kemipris fra Middeldatabasen, Uddrag.

Tilpasset dosis til aktuel septoria-smitte

I samarbejde med AU Flakkebjerg tester vi bladprøver for septoria med qPCR-test, som både fortæller, om der er septoria til stede i bladene og mængden af smitte. Ud fra helt aktuelle målinger tester vi, om doseringen af de to svampemidler kan tilpasses smitteniveauet i den mark, hvor prøverne er udtaget. 

- I vores 10 landmandsmålinger landet over har vi også forskellige sorter med, og i dag dyrkes godt 50 % af hvedearealet med sortsblandinger eller sorter med lav modtagelighe overfor septoria. Kombinationen af smitte og sort kan således give dig en indikation af en dosis til din mark, udtaler Klaus, men understreger samtidig, at de 10 landmandsmålinger gælder specifikt for de marker, hvor prøverne er udtaget.


Bladprøver udtaget den 8. maj 2023 i Champion hvede, stadie 32, ubehandlet. På blad 1 (til venstre) ses ingen visuelle symptomer, på blad 2 ses (midten) ses mindre visuelle symptomer, mens der på blad 3 (til højre) ses kraftige angreb af septoria. Typisk går der tre uger fra infektion til septoria ses på bladene.

Klaus fortæller - Da vi i år startede med qPCR-målingerne i uge 17, var hveden i stadie 30-32, og resultaterne viste septoria i alle prøverne. Mange steder lå niveauet højt, så det var aktuelt med en svampebehandling i stadie 31-33.

- Vi er nu midt i maj, og i skrivende stund afventer vi resultaterne af bladprøverne fra uge 20, som for nogle af de 10 landmænds vedkommende vil danne basis for fanebladsbehandlingen. Sidste år kom alle 10 landmænd til at køre med en lav dosis i T2 (0,15 l/ha Propulse + 0,15 l/ha Balaya) grundet det lave smittetryk. I år har aPCR-målingerne vist et højere smittetryk, så mon ikke vi kommer til at køre med en moderat dosis flere af stederne.

Du kan følge med på Bayers hjemmeside, og se hvordan smitten ser ud lokalt hos de 10 landmænd.

Sprøjteteknikkens betydning for merudbyttet

På nuværende tidspunkt ser vi nogle kraftige og flotte hvedemarker rundt om i landet, hvilket betyder vi har en stor biomasse, vi skal have dækket af. Klaus anbefaler således at anvende minimum 200 l/ha vand og en passende dosis af svampemidler, så behandlingen ikke fortyndes for meget i den kraftige biomasse.

- Anvender vi en god vandmængde og tilpas dosis af svampemidler, får vi foretaget en god dækning af både fanebladet og de næstøverste blade, der tilsammen står for mere end 70 % af fyldningen af kernerne, som til høst skal give os et stort merudbytte, afslutter Klaus.
 

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science, hvede, septoria, svampemiddel

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.