Planteavler med 586 hektar: Hestebønner og hamp står fantastisk

Blog fra planteavlsbedriften: Søren Bilstrup, økologisk planteavler ved Skive, har vinket farvel til topudbytter i tørken. Blandt specialafgrøderne er der dog flere opmuntringer med flotte marker her først i juli. I den anden ende af skalaen ligger hvidkløver, som måske ikke engang bliver høstet i år.

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Her på bedriften har vi i skrivende stund (mandag 3. juli) fået knap 20 mm nedbør inden for den seneste uges tid, og for et par uger siden fik vi cirka 10 mm.

Vi har brug for mere nedbør, og får vi det, er der stadig mulighed for at flere afgrøder kommer ud af høsten med nogenlunde udbytter, tørken taget i betragtning.

33 hektar med rajsvingel bliver første afgrøde, mejetærskeren skal i gang med.

HØSTSTART MED RAJSVINGEL

Vi er ikke startet på høsten endnu, og der går nok et par uger, til vi skal i gang.

Første afgrøde til høst er 33 hektar rajsvingel. Den kan godt snyde, for pludselig kommer der vand, og så er afgrøden grøn igen. Vejret er helt afgørende for, hvornår frøene modner af: Om det er sol og 25 grader eller regnvejr med 15 grader betyder meget.

Jeg forventer, at vi skårlægger den ene af de to rajsvingel-sorter, Fojtan, som altid står meget opret og er spildsom, omkring 10.-15. juli, og at vi kan tærske tre-fire dage senere. Den anden sort, Persius, tager vi formentlig hul på 5-10 dage senere.

Derefter står 41 hektar alm. rajgræs og 31 hektar hvidkløver omkring 1. august for tur, og så går det ellers slag i slag med vores i alt 22 afgrøder til høst i år.

En af høstens store opgaver, som vi nok begynder på midt i juli, er produktion af hø fra alle cirka 80 hektar med vedvarende græsmarker til levering til husdyrbedrifter.

Vi skårlægger græsset, vender det flere gange, og presser det i forskellige balletyper. Hvis kvaliteten er god, bliver ballerne afsat til husdyrfoder. Alternativt kan det afsættes som strøelse, hvis der fx er siv i høet, og er det helt skidt med fx indhold af engbrandbæger eller brændenælder bliver høet tørret helt ned og anvendt i fyret. 

17 hektar karse blev sået lidt sent, 22. april, og klarer sig rigtig fint.

SENT SÅEDE AFGRØDER KLARER SIG NOGENLUNDE

Vi bliver i år, ligesom alle andre, ramt på udbyttet efter tørken, men dog slet ikke på niveau med 2018, som var helt forfærdelig.

Chancen for topudbytte er væk i alle afgrøder. Det tør jeg godt slå fast. Derudover er der stor forskel mellem afgrøderne på hvor god status er pt.

Generelt står det bedst til med de afgrøder, som blev sent sået, og så er det jo held i uheld, at foråret var vådt, og en række afgrøder kom meget sent i jorden. Det gælder blandt andet specialafgrøder som 6 hektar linser, 23 hektar hamp, 13 hektar boghvede og 9 hektar hør, som alle er sået sent, og som derfor ikke har været så længe udsat for tørken. 

17 hektar karse er sået lidt til den sene side, 22. april, og står også rigtig godt.

Den ene af mine to hampemarker, der blev sået 22. maj på lav, pløjet sandjord, er endda den flotteste hampemark, jeg nogensinde har haft. Planterne går nu op til midt på lårene. Her valgte jeg helt utraditionelt at så efter pakning af jorden, og det har været et godt trick i et tørkeår.

Til den relativt gode side hører også en del af vårbyggen samt 13 hektar våremmer, der blev sået sent. Vårbyggen er skredet og har fået vand, og jeg gav gylle for 10 dage siden, så den står supergodt nu. Den vårbyg, der blev sået tidligt, og er placeret på god jord, står faktisk også ok.   

Det samme gælder 18 hektar hestebønner, der blev sået helt hen i maj og står på rigtig god jord. Planterne blomstrer nu, og jeg tror faktisk ikke tørken kommer til at få betydning, men med den sene såning bliver det naturligvis ikke til topudbytte.

15 hektar med ærter til fremavl står rimeligt, selv om det var tørt under blomstringen, og det samme gælder 14 hektar med lupin. Generelt taber bælgafgrøderne bladene på grund af tørken, men kommer der snart mere nedbør, er der håb om et fornuftigt udbytte.

18 hektar hestebønner står supergodt. Den sene såning i maj lægger dog en begrænsning på topudbyttte, mens afgrøden ikke ser ud til at være påvirket af den sparsomme nedbør.

MEST BEKYMRET FOR HVIDKLØVER 

For flere af vores afgrøder har det været en dårlig cocktail med et vådt forår, som er gået direkte i over i langvarig tørke. 

Hvidkløver er pt. den afgrøde, jeg er mest bekymret for. Bierne har fløjet godt, og der er mange blomster, men det er gået skævt efter afpudsningen.

Jeg udskød ellers afpudsningen med næsten 14 dage til 12. juni, hvor der omsider blev meldt om nedbør for de kommende dage. Desværre faldt der alt for lidt regn, og det betyder at den vegetative udvikling siden da har været meget beskeden. 

Lige nu er planterne kun 10-12 cm høje. Der skal nok komme frø på planterne, men jeg kan godt være i tvivl, om vi bliver i stand til at samle dem op. 

Alm. rajgræs til frø er meget hårdt ramt af tørkepletter,og her kan man tale om decideret misvækst. Jeg har store arealer med frøgræsafgrøder, og det er selvfølgelig træls at de generelt får et tryk nedad på udbyttet.

Det ser også ud til at 2. slæt på græsmarkerne er næsten ikke-eksisterende, efter et ellers udmærket første slæt.

14 hektar vinter-enkorn ser ud til at blive en skidt afgrøde, hvilket til dels også skyldes at udsæden var forurenet med vikkefrø.

13 hektar sent sået boghvede står fantastisk.

LUGNING OG FERIETID 

Selv om det knap nok er høsttid, har vi lige nu masser og se til, men også lidt ekstra tid til at køre i et andet gear og gøre nogle ting, vi ikke plejer.

I marken skal vi frem til høsten starter gå over nogle arealer og håndluge for flyvehavre og skræpper. Vi skal have tørreriet gjort klart, herunder skal vi have sat skinner op til en nyindkøbt Løkke-omrører. En af de tilbagevendende opgaver er at læsse halm til eksport

Jeg har haft de to ansatte på Landsskuet i fredags, og jeg også haft dem med til erfa-møder, så de også kan få erfaring med det. Jeg har selv haft stor mødeaktivitet de seneste uger, og jeg håber der bliver mulighed for at tage nogle feriedage, inden det går løs med høsten.

Søren Bilstrup. 

Faktaboks

Søren Bilstrup

  • 57 år, ejer bedriften Lundholm Økobrug, ca. 10 km vest for Skive
  • 586 hektar, heraf er 182 hektar ejet. Hertil kommer 25 hektar skov
  • Meget varierende bonitet, men primært JB 1-4
  • Tre fastansatte: to mand på fuldtid og en ældre medarbejder på deltid. Dertil kommer løs medhjælp.
  • Markplan til høst 2023: Boghvede (13 ha), linser (6 ha), ærter (15 hektar), vårbyg (21 ha), hamp (23 ha), hestebønner (18 ha), kløvergræs (44 ha), oliehør (9 ha), alm. rajgræs (41 ha), ital. rajgræs (27 ha), rajsvingel (33 ha), hvidkløver (31 ha), rødkløver (24 ha), timothe (13 ha), vedvarende græs (34 ha), vinterrug (57 ha), vinterraps (14), våremmer (13 ha), vårhvede (7 ha), lupin (14 ha), karse til frø (17), vinter-enkorn (14 ha), MVJ-græs (50 ha) og brak 20 hektar. 
  • Ejer selv maskiner til alle behandlinger, dog minus gyllekørsel, spredning af kompost og skårlægning af raps

Emneord PLUS, Tørke

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.