Septoria jagten er i gang

Septoria kan være meget tabsvoldende, og derfor er fokus ofte rettet mod sydommen i løbet af foråret, hvor vinterhveden skal holdes i topform. Dermed er det ikke sagt, der ikke er andre sygdomme af kigge efter, for det er der! Men dem har vi ofte godt styr på med et klassisk 3-trins program, T1-T2-T3, hvor vi kombinerer flere aktivstoffer med hver deres styrker. Og når timingen er godt på plads, kommer vi også langt med relativt små doser.

- Derimod kan Septoria kontrol i nogle år være udfordrende, da vi ofte bekæmper den lidt i blinde efter bedst mulige indikatorer som nedbør, fugt, sådato, område, hvedesort osv. Alt sammen noget der skal være med til at forudsige sygdomspresset. Men hvorfor prøve at forudsige, hvis vi rent faktisk kan måle Septoria-smitten, lyder det fra Søren.

- Septoria har lidt populært sagt en latens periode på tre uger fra smitten sker, til den er visuel på bladene. Det er tre uger, hvor vi ikke ved, hvor langt sygdommens udvikling er i bladet, og det er her qPCR-teknologien har sin styrke. Ved at teste hveden kan vi løbende følge, i hvor høj grad Septoria vokser inde i bladet og designe middelvalg og dosis til præcist at passe til sygdommes intensitet, før vi ellers kan se den.

Sidste år tog vi for alvor teknologien ud af småparcel forsøg for at teste, om værktøjet også kan være til gavn i praksis - storskala. Det gjorde vi ved at anlægge 10 storskala, hvor qPCR-resultaterne af bladprøverne undervejs angav doseringen for både T2 og T3 behandlingen i nogle plejespor, mens værtens egen svampestrategi blev testet ved siden af.

Hvordan gik det så?

- På en eller anden måde kom testen virkelig på prøve. Fra starten af sæsonen målte vi stort set ingen Septoria, og undervejs nåede jeg da også at blive lidt nervøs for, at der måtte være et eller andet galt, udtaler Søren og forsætter: Men vi blev faktisk bare løbende bekræftet i, at den var god nok. For tanken er jo, at når vi stort set måler ingen ting, så skal vi ikke være bange for, at det pludselig visuelt bryder ud, for så havde testen afsløret det 2-3 uger tidligere - og dét havde den jo netop ikke.

6. juni 2022, udtagning af prøver før aksbehandling, stadig ingen visuel Septoria, og der var forsat også målt meget lave niveauer. Foto: Bayer Crop Science

På grund af det lave smittetyk blev 'designer doseringen' ud fra testen ens hos alle værter, nemlig en T2 med 0,15 l/ha Propulse + 0,15 l/ha Balaya og T3 med 0,19 l/ha Propulse + 0,10 l/ha Folicur Xpert. --Jeg tror, de fleste, der læser dette, vil genkende midlerne, men tænke at det godt nok var lave doseringer, og at de selv anvendte lidt mere. Det gjorde vores værter også! Alle vores værtes egne stategier var mere intensive end vores, men det kunne vi ikke måle på udbyttet, fortæller Søren. Vi kom faktisk en anelse bedre ud end værterne selv - også på bruttoudbyttet. Det var dog så lidt, at det nok var tilfældigt. Men vi kan i hvert fald sige, at vi kunne høste det samme med en lavere indsats sidste år.

Nyt år - nye målliger

- Vi kører på igen i år med 10 værter, hvor vi løbene udtager bladprøver. Værterne kommer igen til at teste deres egne strategier op mod vores 'Bayer Designer Dosis', både som klassisk 'flad' og gradueret efter 'faktisk biomasse', men det kommer jeg lige tilbage til senere siger Søren og forsætter: - mandag i uge 17 startede vi med at udtage bladprøver. Sidste år startede vi i samme uge, men jeg tror, at vores værters hvedemarker i snit måske har været ét halvt vækststadie foran i år i forhold til sidste år.

Resultatet af årets første qPCR-målinger viste, at der er fundet høje mængder af Septoria på det andet øverste blad hos de 10 værter. Se mere på: https://www.cropscience.bayer.dk/bayer-nordic-field-tools/septoria-detektion
Foto: Bayer Crop Science

- For at gøre dataen fra qPCR-målingen mere anvendelig, bliver den i år omsat til en skala fra 1-100. Hvis vi omsætter sidste års data fra uge 17 til denne skala, så startede vi med et utroligt lavt smittetryk - alt var grønt (1-15 på skalaen), hvilket betyder lavt niveau. I år er det et helt andet billede, vi ser fra uge 17. Vi har målt høje værdier - også på de blade, som var senest udviklet, som lidt afhængig af sted er hvedens færdige 3. eller 4. øverste blad. Det er måske ikke blade, vi forventer, der skal levere ret meget fotosyntese eller korn i tanken, men det er i hvert fald et signal om, at smittepresset er et helt andet sted end sidste år. De 10 landmænd kører nu planmæssigt en T1 behandling, og så er det først til T2 og T3, vi kommer på banen med vores 'designer dosering' afhængig af smitten. Der kan ske meget, men lige nu har jeg svært ved at forstille mig, at vi kommer til at køre med lige så lave doseringer som sidste år.

'Designer løsning 2.0' - graduering efter biomasse 

Nu har vi talt om, at vi tester vores 'designer dosering' op mod værternes egene løsninger, men vi har faktisk også en 'designer løsning 2.0'. Her tester vi tanken om, at vi ved hjælp af qPCR måler mængden af Septoria DNA i enheder - vi kan for eksempel gøre den op i 1 kg biomasse. 
Søren forklarer, at helt konkret betyder det, at qPCR-testen fortæller os, hvor meget Septoria vi skal bekæmpe - om dosis skal være lav, middel eller høj. Herefter tilpasser vi qPCR-løsningen efter biomassen, så dosis går op, hvis afgrøden er kraftigere/tættere end normalt og ned, hvis den er tyndere end normalt.

På billederne ses forskellen på en tynd (til venstre) og kraftig (til højre) hvedemark. Ved at graduere dosis får vi den ønskede koncentration, uanset hvor kraftig eller tynd afgrøden er. Foto: Bayer Crop Science

- Nogen vil sikkert spørge, jamen hvor meget forskel er der da - giver det mening? Der er meget ofte forskel - ikke blot i marker, men i særdeleshed også imellem marker, fortæller Søren og fortsætter: - De sidste år har vi ligget på en variation på 100 % i vores test, hvilket vil sige at nogle marker/områder har haft mere end dobbelt så meget biomasse ved for eksempel fanebladsbehandlingen end andre. I vores test betyder det, at dosis vil skulle variere tilsvarende.