Stormejetærsker høster vårbyg på Lolland - tørken har taget toppen

Lille Stensgaard & Orehavegaard I/S på Vestlolland sendte søndag New Holland-mejetærskeren i marken for at høste maltbyg.

På bedriften Lille Stensgaard & Orehavegaard I/S ved Harpelunde på det allervestligste Lolland blev der i går søndag høstet vårbyg.

Mejetærskeren, en New Holland CR 10.90 rotortæsker med et nyindkøbt 41 fods MacDon skærebord, blev ved middagstid sluppet løs i vårbyggen, der var fint knækket ned og med en vandprocent på cirka 15-16.

- Høststarten i vårbyggen er i år nok en uge til halvanden tidligere end normalt, hvilket skyldes en tørkestresset afgrøde, fortæller Jeppe Christiansen, der er medejer af bedriften.

Udbyttet i Laureate-vårbyggen ligger til nu på 75-80 hkg pr. hektar.

Vårbyg Sået 9. marts

Til nu er der på den vestlollandske bedrift høstet 21 hektar af de i alt 209 hektar maltbyg med sorten Laureate på JB 7 jord. Udbyttet ligger i snit på mellem 75-80 hkg pr. hektar. Det er lidt under 5-års gennemsnittet på 84 hkg. 

Vårbyggen blev sået allerede 9. marts og 11. marts, da jorden var tjenlig, og der kom nedbør lige efter såning, så afgrøden fik en god start.  

- Senere på sæsonen har vi været nervøse for vårbyggen på grund af den lange tørkeperiode, og der har også været nogle tørkepletter at se, siger Jeppe Christiansen. 

Til vårbyggen er der placeret flydende gødning ved såning, og N-behovet bliver fastlagt ved hjælp af Nmin prøver. Afgrøden er dyrket standard som en konventionel vårbyg - med eneste afvigelse i sæsonen i form af en meget, meget tør periode hen over foråret og forsommeren.

- De seneste år er vi begyndt at så vårbyggen tidligere, hvis jorden er tjenlig, for at få en længere vækstsæson og et merudbytte. Det er også fint, hvis høsten falder tidligt, så vi kan få fordelt høstkapaciteten over en længere periode, siger Jeppe Christiansen.

Vårbyg er anden afgrøde, der høstes på Lille Stensgaard & Orehavegaard I/S, efter rødsvingelen er afsluttet.

Rødsvingel og slagtegrise

Lille Stensgaard & Orehavegaard I/S har for nylig gennemgået et generationsskifte, og ejer i dag er Jeppe Christiansen samt hans far og bror, Michael og Rasmus.

Bedriften omfatter et markbrug på 940 hektar med vårbyg, vinterhvede, fabriksroer, vinterraps og rødsvingel i årets markplan. Dertil kommer plantagedrift med solbær og ribs.

Høsten af 1. og 2. års rødsvingel er afsluttet med et udbytte på i snit 2.300 kg råvare pr. hektar i to sorter, Mellori og Maxima, som begge er med lange udløbere. I betragtning af årets tørke er udbyttet overraskende godt, selv om det trods alt er lavere end i rekordåret 2022, vurderer Jeppe Christiansen.

Til Lille Stensgaard & Orehavegaard hører også en sobesætning på 279 årssøer og en årlig slagtegriseproduktion på 18.500 grise i to stalde, hvoraf halvdelen er full-line produktion og den anden halvdel er opfedning af indkøbte smågrise.

Med de indsendte fotos er Jeppe Christiansen vinder af konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien vårbyg.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Vi har indtil videre fået insendelser på vinterbyg, rødsvingel, hvidkløver, alm. rajgræs, engrapgræs, vårbyg og spinat til frø 

Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.Sådan deltager du:

  • Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.

Emneord Skyd Høsten 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.