Hvor mange slagterier skal lukke, før der handles politisk?

Den nuværende situation er i høj grad et produkt af politiske signaler, præget af dem, der råber højest – især dem, som har haft travlt med at udskamme griseproduktionen, skriver dagens kronikør Torben Povlsen, formand for Centrovice.

Af Torben Povlsen, svineproducent, formand for Centrovice

Sæby blev i juni godt 800 arbejdspladser fattigere, da Danmarks tredjestørste slagteri pludselig måtte lukke. En lukning, som mange – og ikke mindst de nu fritstillede slagterimedarbejdere – begræd. Sandheden er dog, at politikerne ikke kan sige sig fri for at bære en del af ansvaret.

Industrilukninger og deraf følgende opsigelser af hundredvis af mangeårige medarbejdere er ikke helt ualmindeligt i Danmark, og desværre vil endnu flere arbejdspladser – medmindre der meget snart kommer løsninger på bordet – bukke under i årene, der kommer, også slagterierne.

For den danske griseproduktion står med et tydeligt og helt aktuelt problem med stort fald i antallet af slagtninger.

De danske slagterier er blevet færre, større og mere automatiserede. Samtidig er mængden af grise slagtet herhjemme faldet med mere end 10 procent på bare et enkelt år. Konsekvensen har ganske naturligt været, at kapaciteten har måttet reduceres, og medarbejdere fyres.

Men hvad er årsagen til faldet? Hvorfor vælger flere griseproducenter ikke at opdrætte grisene til færdig slagtevægt her i Danmark i stedet for at sende dem til udlandet?

Den aktuelle udfordring er, at den tyske afregning i dag er over 18 kroner per kilo, mens den danske afregning ligger på godt 15 kroner per kilo. En afregningsforskel på godt 3 kroner kiloet, der med knap 100 kilo per gris svarer til, at den enkelte producent går glip af 300 kroner for hver eneste gris, der slagtes i Danmark frem for Tyskland.

Kronik

Kronikken er indsendt uopfordret og er ikke et udtryk for LandbrugsAvisens holdning.

De danske smågriseproducenter – som i øvrigt producerer stort set samme antal smågrise som tidligere – får en langt højere betaling for at afsætte deres smågrise til Tyskland, hvilket skubber til balancen mellem eksport af smågrise og slagtning af grise i Danmark. Og danske slagtegriseproducenter står i et svært dilemma:

De kan fylde staldene med dyrt indkøbte smågrise, som afregnes betydelig lavere ved slagtning i Danmark, opsige deres aftaler med slagterier og sende deres grise til slagtning i Tyskland eller lade de danske stalde stå tomme.

Uanset udfaldet bliver taberen her den danske griseproduktion som helhed.

Dansk landbrug har en helt unik førerposition, når det handler om produktion af grise. En position, som vi har opnået gennem mange års dedikeret arbejde med blandt andet avl og genetik, innovation og udvikling. Det danske avls- og genetikprogram er i dag så stærkt, at vi kan bryste os af at have de absolut bedste og mest foder- og dermed klimaeffektive grise i hele verden.

Det er ikke bare en gevinst for Danmark – det er en gevinst for hele verden ikke mindst på klimaområdet.

Mangel på tydelig politisk opbakning

Den nuværende situation er i høj grad et produkt af politiske signaler, præget af dem, der råber højest – især dem, som har haft travlt med at udskamme griseproduktionen.

Fornyelse af staldanlæg indrettet med tidssvarende teknologi er præcis, hvad vi har brug for med henblik på at sikre en lavere miljø- og klimabelastning, bedre dyrevelfærd og bedre arbejdsvilkår.

Derfor er det relevant at spørge borgmesteren i Frederikshavns Kommune, hvilke aktive tiltag Frederikshavns Kommune har gjort i de seneste år for netop at sikre grundlaget for slagteriarbejdspladserne i Sæby?

Det er markedsdrevet, det, der sker nu, men har man investeret i en ny stald for at levere slagtegrise til Danmark, så fortsætter man, selv om prisudviklingen er ugunstig.

Derfor:

Kære borgmestre i Ringsted, Sønderborg, Herning, Vejen, Thisted og Horsens. I har mange danske slagteriarbejdspladser. Hvad gør I for at sikre, at I bidrager til at sikre et fremtidigt råvaregrundlag for de mange arbejdspladser, I har i jeres kommuner?

Opfordringen gælder også borgmestrene i de mange landkommuner, hvor råvarerne til slagteriarbejdspladser produceres.

Det har langsigtede konsekvenser, når man fra politisk side siger, beslutter, tier eller undlader at beslutte noget. Danmark skal udvikle og ikke afvikle landbruget, præcis som det fremgår af føde- og landbrugspakken fra 2021. Lige nu er det bare ikke det, der sker.

Skal vi sikre fremtidens fødevaresektor, mens vi bevarer arbejdspladser og skaber nye, er det afgørende, at der skabes de nødvendige rammer. Både på kommunalt niveau, og også på Christiansborg.

Sidegevinsten er ikke uvæsentlig, for samtidig kan den danske griseproduktion, der sidder på verdens bedste og mest klimavenlige avl og genetik og på de mest effektive og skånsomme måder at producere på, være en del af den globale klimaløsning. Dansk landbrug og vores fødevaresektor skal sikres og udvikles i stedet for at afvikles.

Det vil give politikerne muligheden for med gylden saks at klippe røde bånd over til nye arbejdspladser i stedet for at begræde de tabte.

For produktion og arbejdspladser er ikke modsætninger til klima. Tværtimod.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle