Her er sodødeligheden fem procent: Søer får op til to måneder i aflastningssti

I forbindelse med en besætningsudvidelse fra 160 til 375 søer i 2007 droppede Claus Ringsing sit gamle hjemmeblanderi og skiftede til færdigfoder.

Efterfølgende oplevede han en stigning i dødeligheden hos søerne som følge af mavesår. I den værste periode nåede han op på utilfredsstillende 25 procent. 

Han forsøgte sig med iblanding af valset byg og ekspandatfoder. Begge dele hjalp lidt, men langtfra nok.

- Hjemmeblandet foder gjorde den største forskel for sodødeligheden, konstaterer Claus Ringsing. 

Byggede nyt hjemmeblanderi

Efter at have overvejet det nogle år byggede Claus Ringsing og hans bror Jens Ringsing i 2015 et nyt hjemmeblanderi og mere plads til kornopbevaring. 

Begge dele er placeret hos hans bror, der også aftager hovedparten af smågrisene fra soholdet.

Placeringen på broderens ejendom betyder, at Claus Ringsing fire gange om ugen flytter foder med traktor og blæservogn den korte vej fra broderens ejendom til sit sohold. 

Skiftet fra færdigfoder til hjemmeblandet foder gav i løbet af nogle måneder en markant ændring. I 2016 var dødeligheden faldet til otte procent og er siden faldet yderligere, så den var helt nede på fem procent i 2022. 

Kun 2021 skiller sig ud med ti procent døde søer. Det år døde flere søer på grund af infektion med Glässer, og levendefødte er endnu ikke tilbage på niveauet før udbruddet.

Benproblemer eller lam bagpart er hyppigste årsag til aflivning blandt søerne. 

Fire gange om ugen henter Claus Ringsing friskblandet foder. Der er tale om to sofoderblandinger og to smågriseblandinger. Det bliver hentet hos hans bror, Jens Ringsing

So kommer i aflastningssti

Hvis en so i farestalden går fra foderet, bliver den ikke fravænnet, men flyttet sammen med sine pattegrise til en aflastningssti i drægtighedsstalden. 

- Det hjælper som regel med løsdrift og motion, og vi undgår at lave en ammeso, fortæller han.

Så selv om løsdriften kan koste en ihjellagt pattegris, kommer soen sig fint og fravænner pæne pattegrise. 

- På den måde redder vi både soen og pattegrisene, påpeger han. 

For fem år siden fik Claus Ringsing et af landets første Mamados-fodringsanlæg fra BoPil installeret. Det mener han også bidrager til, at søerne ikke går i stå i farestalden. 

- Mamados har betydet færre afmalkede søer og større pattegrise ved fravænning, men vi fravænner ikke flere grise per so, fortæller han. 

Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet GRIS, der udkommer tirsdag 18. juli.