Claas i ny lancering: Ny mejetærsker med tråde til gammel klassiker

Der er tråde både til nutidens Trion og Lexion-maskiner – men også velkendte systemer tilbage til Dominatoren, forklarer Claas.

De holder ikke sommerferie hos Claas lige nu.

I stedet bruges juli måned til at lancere en række nyheder. Og for Claas er der ikke noget større end nye høstmaskiner. Netop her skydes der nu en ny modelserie ind i programmet, som lægger sig under Trion-modellerne, som blev lanceret forrige år.

Evion består af tre modeller, alle fem-rysters maskiner. De får alle en sekscylindret cummins motor på 6,7 liter, der yder henholdsvis 204, 231 og 258 hestekræfter i Evion 410, Evion 430 og Evion 450.

- Med Evion afslutter vi nu hele vores restrukturering af vores mejetærsker-serier, som begyndte med Lexion tilbage i 2019. Modellerne kommer til at ligge sig mellem den mindre Avero og den større Tucano-serie, og Evion vil være en moderne, men økonomisk overkommelig mejetærsker for mindre og mellemstore landbrug, fastslår Jan-Henrdrik Mohr, administrerende direktør hos Claas.

Teknologien og tærskesystemet i Evion er baseret på et modulært system, som tidligere er blevet brugt til at producere næsten 40 forskellige modeller af Lexion og Trion. 

- Det er en teknologi, der har bevist sit værd på tusindvis af maskiner, tilføjer Mohr.

Således betår Evion af en tværliggende tærskecylinder på 600 millimeter i diameter. Selve bredde på tærskeværket er 1,42 meter bredt og slutter således med de fem 4,4 meter lange rystere og et soldareal på 6,25 kvadratmeter, oplyser Claas i en pressemeddelelse. 

De to største modeller bliver tilgængelig som enten Classic eller Maxi-varianter - ligesom det var tilfældet med den gamle Dominator. Alle tre kan yderligere bestilles med den såkaldte Trend eller Business-pakke. 

En af forskellene fra Classic til Maxi er, at tærskecylinderen kan justeres fra 220 til 630 og 415 til 1.150 omdrejninger på Maxi-versionen. Det skyldes det to-trins bæltedrev, mens Classic ikke har dette og må nøjes med omdrejninger på cylinderen fra 480 til 1.150 omdrejninger (420-1.080 med reduktionskit).

Korntanken på de nye maskiner varierer afhængig af modellen. Evion 410 nøjes med 5.600 liter, Evion 430 rummer 6.500 liter, og Evion 450 topper med 8.000 liter korntank. Alle med en tømmehastighed på 90 liter pr. sekund.

Op til 17 LED arbejdslygter

Den nye mejetærskerserie skal modsat Trion og Lexion ikke bygges på fabrikken i Harsewinkel, men i stedet på en Claas-fabrik i Kina. Her kan Claas-medarbejderne udstyre maskinerne med en ekstra LED-lyspakke med op til 17 arbejdslygter, hvis man vælger det til på listen over ekstraudstyr. Herfra kan der også tilvælges en 30 liters integreret køleboks, et luftaffjedret sæde og elektronisk indstillede spejle og et ekstra kamera til at supplere det ene, som er med som standard. Som standard er kabinen også udstyret med USB-porte, så der kan holdes liv i mobilen og tablets under en lang høstdag.

Små syv meters skæreborde

Mens storebrødrene i Trion-serien kan påhæftes skæreborde op til 12 meters bredde, så slutter kornhøsten ved 6,8 meters bredde på denne serie, og derudover kan det udstyres med majsborde på om til seks rækker.

Den nye serie Evion vises i de her dage frem på et internationalt pressemøde i Tyskland, hvor LandbrugsAvisen er tilstede. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.