Minister finder flere penge til unge landmænd

Efter en kraftig oversansøgning for etableringsstøtte i 2023, så har fødevareminister Jacob Jensen (V) fremrykket midler, så alle ansøgere der opfylder kravene, kommer til at få tilskud.

Der er godt nyt til de unge landmænd, der har søgt om etableringsstøtte ved årets ansøgningsrunde.
Alle dem der opfylder kravene i ordningen kan således se frem til at få støtte.

Det meddeler fødevareminister Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

I den afsluttede ansøgningsrunde om tilskud modtog Landbrugsstyrelse, var der i år afsat 192 millioner kroner til etableringsstøtte, men i 625 ansøgninger blev der samlet søgt om et beløb på 340 millioner kroner. 

Fra fødevareministeren lyder det, at han er meget glad for den store interesse for  etableringsstøtteordningen, som er en del af EU’s landbrugsreform, som er trådt i kraft i år. Den erstatter en lignende ordning, som var en del af den tidligere landbrugsreform.

Fra Jacob Jensen lyder, at det er vigtigt, at nye kræfter kan og vil være med til at tage del i udviklingen af landbruget. 

- Min vigtigste opgave er at skabe de bedste rammer for, at det bliver nemmere og mere attraktivt som ung landbruger at overtage stafetten fra tidligere generationer. Derfor har jeg besluttet, at alle unge ansøgere, der opfylder kravene, skal have tilskud. De unge landbrugere, der vil erhvervet, skal selvfølgelig have mulighed for det, så vi står godt rustet mod det større generationsskifte i landbruget, vi ser ind i, siger han.

Der er i etableringsstøtteordningen over fem år i alt afsat lidt over 900 millioner kroner. I midten af maj lød det fra Sagros virksomhedsrådgiver Arne Westergaard, at det må være forventningen, at ordningen kommer til at få flest ansøgere i år, da det er første år i ordningen, så det vil være naturligt at fremrykke midler i ordningen. Det er muligt at få op til 745.000 kroner i et engangsbeløb.

Det var i sær i den sidste del af ansøgningsrunden efter, at der blev lempet på de uddannelseskrav, som man skal opfylde, at ansøgningerne til etableringsstøtte begyndte at vælte ind. Fra Jacob Jensen lyder det, at pengene bliver udbetalt tidligere end ventet.

- Det er vigtigt for mig at sikre, at tilskuddene kommer ud til de unge landbrugere og gartnere så hurtigt som muligt. Derfor er jeg samtidig glad for at kunne meddele, at allerede fra september 2023 kan de unge landbrugere og gartnere anmode om udbetaling af tilskud. Det er tre måneder tidligere end ventet, siger han. 

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle