Landmand mangler foder: Det er en no-brainer at bruge brakmarker til foder

Anders Mortensen, der har hereford-kvæg i Odsherred, står med et foderproblem på både kort og lang sigt på grund af tørken.

Fødevareminister Jacob Jensen lancerede tirsdag fem nye initiativer, der skal hjælpe landbruget i tørken. De supplerer en stribe initiativer, som kom for to uger siden. 

Initiativerne er dog ikke nok, lyder det fra landmand Anders Mortensen fra Odsherred, som har problemer med at skaffe nok foder til sit Herfordkvæg.

Det siger han til TV2 Øst. Han er også formand for Odsherreds Landboforening.

Han kritiserer især, at landmændene ikke har fået en generel dispensation til at tage slæt fra en række brakarealer. Som det er nu, så er det langt fra alle landmænd, der kan påberåbe sig force majeure og slå brakarealer.

Han fortæller, at han allerede for en måned siden at undersøge, hvor han kunne skaffe ekstra foder. Men det er svært at finde nu, fordi meget af det græs eller halm, der kan bruges til foder, allerede er afsat til andre som eksempelvis halmvarmeværker.

Anders Mortensen siger, at hans køer nu risikerer at skulle æde noget, som reelt er junk-food.

-  Hvis vi ikke kan få noget almindeligt foder, så bliver vi nødt til at købe kraftfoder, og noget af det er lavet af soya og bliver importeret fra udlandet. Men vi vil jo helst have, at de får græs, for kraftfoder er junkfood for kødkvæg i vores optik. De skal helst have græs, for de har trods alt fire maver og er bygget til at være drøvtyggere, forklarer Anders Morten til TV2 Øst.

/ege
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle