Idéerne sprøjtede ud af Fremtidens Landmænd ved besøg hos Nordic Harvest, der dyrker salat i 14 etager.
Der er stor forskel på at dyrke hvede, raps og andre afgrøder i jord ude i marken og at dyrke salater og krydderurter i 14 etager i væske i en fabrikshal i Høje Tåstrup. Men lige netop den forskel syntes at inspirere både de tre landmænd, som LandbrugsAvisen har kåret som Fremtidens Landmand, og skaberen af selskabet Nordic Harvest, Anders Riemann, der mødte hinanden ved et arrangement forleden.
Nordic Harvest er såkaldt vertical farming (lodret landbrug, red.). Det vil sige, at de dyrker afgrøder indendørs i et flydende næringssubstrat i højden, og med 14 etager ni gange om året, er produktionen per kvadratmeter høj.
- Måske kan vi på sigt købe rapsplanter fra Nordic Harvest og plante ud i markerne, så vi kan nå to dyrkningssæsoner på et år. Hvis man planter afgrøder ud i stedet for at så dem direkte i marken, er de også mere konkurrencedygtige i forhold til ukrudt, lyder det fra Kasper Mejnertsen, kåret i kategorien afsætning, og som driver 1.300 hektar økologisk.
Kan levere
Anders Riemann var på ingen måde afvisende.
- Vi er ikke nået til det endnu, men vi vil bestemt kunne levere planter. Det, vi kan, er at arbejde meget struktureret, fordi vi kan styre lys, varme og vand, og hvis man så kan nå en ekstra afgrøde, kan det være med til at betale de ekstra omkostninger, siger han.
Anders Andersen, kåret i kategorien teknologi, hæftede sig netop ved brug af data. Nordic Harvest arbejder systematisk med brug af forskellige farver lys og mest, når strømmen er billig. Nordic Harvest optimerer på gødning og alt, hvad der kan skrues på.
- Selv om vi ikke kan lave samme vejr år efter år i marken, kan vi da lære noget af at opsamle data og bruge det til at optimere, siger Anders Andersen.
Kig ind i fremtiden
Jonas Würtz, kåret i kategorien bæredygtighed, kaldte det et kig ind i fremtiden.
- Det kan jeg godt se perspektiver i, selv om jeg ikke tror, vi ender helt i laboratoriekød og -grønsager. Måske er det en idé til de proteinafgrøder, man taler om, at vi skal dyrke. Men der er noget særligt ved, at vi har sæsoner og plukker jordbær med børnene i marken. Det tror jeg ikke, vi kommer til at give helt slip på, mener han.
Til gengæld ligger det lige for at genanvende rodmassen fra produktionen i hallerne, og det var Anders Riemann også opsat på.
- Vi overvejer at fermentere rødderne og putte dem tilbage i vores system som næring. Men vi kan også køre dem ud til kvægbrugere, hvor køerne kan æde dem. Det er ikke noget, vi er nået til endnu, men det kunne være en god ressource i den cirkulære økonomi, siger han.
