Arkivfoto: Colourbox.Af Maja Kobberø, svinedyrlæge, Porcus
Nyt korn betyder også nye egenskaber. Kornets indhold er nemlig forskellig afhængigt af forholdene i den aktuelle vækst og høst.
Derfor kan det være nødvendigt at lave justeringer i foderrecepten efter ny høst.
Her er et par råd til, hvad man skal huske at tage med i overvejelserne:
1. Vægtfylde: Forskel fra år til år
Der kan være stor forskel på vægtfylden fra år til år, så 1 liter foder baseret på korn fra den ene høst vejer ikke nødvendigvis det samme som 1 liter foder baseret på korn fra den næste høst.
Derfor bør man altid veje foderet (både polte, diegivnings- og drægtighedsblandingen), når man skifter til et nyt parti korn. Ellers er der risiko for, at man underforsyner dyrene, som kan få konsekvenser, når der fodres restriktivt.
Søerne kommer i dårligere huld og producerer færre og mindre pattegrise, og mælkeydelsen nedsættes. Ligeledes kan der opstå problemer med skuldersår. Omvendt kan overforsyning give fede søer med risiko for faringsbesvær.
Husk at veje volumenkasserne af for hver liter, da den første liter ikke nødvendigvis vejer det samme som den sidste. Hvis man har transponder, tjekker man også at den udfodrer den forventede mængde.
2. Formalingsgrad ændrer sig
Formalingsgraden ændrer sig også afhængig af, hvor tørt kornet er ved høst.
Hvis det er tørt, sprænger kernerne lettere. Det kan give problemer med især mavesår, hvis der er for mange partikler under 1 mm.
Derfor er det en god idé at lave sigteprøver, så man ved hvor stor andel der er af de forskellige partikelstørrelser, når man tager nyt korn i brug. Det kan være med en almindelig bygholmssigte man tester kornet derhjemme, men man kan også indsende en prøve af færdigfoderet til vådsigtning.
Er kornet for fint formalet, må man justere på soldene, så det bliver grovere.
3. Proteinindhold varierer også geografisk
Proteinindholdet varierer også både fra år til år, men også geografisk. Derfor bør man få analyseret sit korn, så man ved hvor meget protein, det indeholder.
Igen er der risiko for underforsyning, som fx kan føre til dårlig reproduktion og malkeevne hos soen og nedsat tilvækst og kødprocent hos vækstdyrene. Omvendt kan overforsyning give udfordringer med diarre.
Indtil man har fået svar på analysen, kan man bruge landsgennemsnittet som pejlemærke, men det kan som sagt variere meget geografisk.
4. E-vitamin: skal tilsættes mindst tre måneder
Ved ny høst er kornet ikke modnet og indeholder derfor flere skadelige peroxider, frie radikaler og mindre E-vitamin, end når det har været lagret i længere tid.
Derfor skal der tilsættes ekstra E-vitamin i foderet, som minimum de første tre måneder efter høst. Som udgangspunkt 50-100 mg ekstra.
E-vitamin er med til at neutralisere peroxiderne og de frie radikaler og styrke immunforsvaret.
Mangel herpå kan give øget forekomst af andre sygdomme som fx hjernehindebetændelse. Det svækker også muskulaturen og kan give pludselige dødsfald på grund af Mulberry Heart Syndrom, hvor man på obduktionen finder bleg hjertemuskulatur med mange små blødninger.
5. Mycotoxiner: Ofte mest i importeret korn
Der er også stor forskel på toxinindholdet i kornet afhængigt af forholdene under vækst og lagring.
Importeret korn indeholder ofte flere mycotoxiner end kornet fra Danmark, så derfor skal man være ekstra opmærksom, når man bruger importeret korn/soja. Halm kan også indeholde toxiner.
Toxinforgiftning kan komme til udtryk på mange måder afhængig af typen. Det kan fx være reproduktionsproblemer, dårlig malkeevne, opkast, diarre, øresår eller pludselig død på grund af lever/nyresvigt.
Så hvis man oplever problemer efter ny høst, er det relevant at undersøge foder/halm for mycotoxiner.
Uanset om det er i kornet eller halmen, man finder mycotoxinerne, kan de neutraliseres ved at tilsætte toxinbinder i foderet.
Relaterede artikler
Kommentarer