For få år siden kendte Christian Højgaard Weigelt slet ikke udtrykket regenerativt landbrug, men i dag er han godt i gang med at ændre praksis i mark og stald for at høste erfaringer om regenerativt landbrug.
- Da Arla søgte landmænd, der vil afprøve regenerativt landbrug, læste jeg ind i det og syntes, det lød spændende, og nu er jeg en af Arlas pilotfarme på området. Jeg er meget stolt af at være med til at prøve det af i praksis, som forskerne kalder regenerativt landbrug, siger han.
Der findes faktisk ikke en rigtig definition på, hvad regenerativt landbrug er. Slet ikke når det gælder besætninger med malkekvæg. Men det handler om at finde dyrkningsmetoder, der genopbygger landbrugsjorden med mikroorganismer og kulstofindhold. Samtidig er der fokus på biodiversitet, både den synlige over jorden og den usynlige under. Desuden er der stort fokus på landbrugets klimapåvirkning i regenerativt landbrug.
- For mig handler det først og fremmest om at koble mark og stald bedre sammen med fokus på at cirkulere næringsstoffer samt at opbygge mere kulstof i jorden, uddyber han.
Det er især i marken, der sker en masse, men i sidste ende får det også betydning i stalden.
- Vi arbejder på at øge biodiversiteten og blander en masse urter i vores græsblandinger, og så må vi jo se, hvordan køerne tager imod dem, og hvordan de påvirker produktionen, forklarer Christian Højgaard Weigelt.
Og for at gøre stalden færdig har han fokus på ikke at producere flere ungdyr, end han har brug for.
- Der er klimaeffekt i ikke at fodre på dyr, der ikke er brug for. Det er effektivt med gamle køer, de er nemmere at passe og kender systemet, så vi styrer de unge stramt og passer godt på de gamle, siger han.
Ploven er pensioneret
I marken er ændringerne mere tydelige. For eksempel er ploven sendt på pension, så marken kan få fred til at opbygge et frodigt liv under jorden. Det er ikke noget, man kan se umiddelbart, så der er ikke så tit fokus på det
- Man kan tage et billede af en regnorm, men de fleste mikroorganismer såsom bakterier, svampe og insekter og andet kryb er ikke noget, man har øje for. Men der er jo basis for en enorm biodiversitet under jorden, siger han.
Desuden kan man øge jordens indhold af kulstof, hvilket er et redskab i klimakampen. Ud over det græs, der indgår i køernes fuldfoder, har han fået stort fokus på at have efterafgrøder, siden han blev en del af projektet.
- I vores område er der ingen pligtige efterafgrøder, men vi har efterafgrøder i alle marker, der ikke er flerårige, siger han.
Hans favoritter er honningurt og olieræddike.
- Når vi ikke pløjer, er det efterafgrøderne, der står for jordbearbejdningen, og olieræddike har for eksempel meget dybe rødder. Olieræddiken er smuk og blomstrer til glæde for flyvende insekter og bidrager både direkte og indirekte til biodiversiteten, siger han.
Læs mere i Magasinet Kvæg, der udkommer 11. april 2023
Relaterede artikler
Kommentarer