Landmand tager sene roer op - guf for 120 røde malkekøer

Efterårets våde vejr og mudrede marker forhindrede Jens Christians Skovbos i at tage de de sidste roer op. I stedet for blev de først taget op på en skøn forårsdag for nylig, i slutningen af marts.

"Da vi stoppede med at tage roer op i efteråret, håbede vi på, at der ville være tørt nok i januar eller februar, men det er først nu, det er lykkedes", fortæller Jens Christian Skovbo, som ejer en malkekvægsbesætning med 120 årskøer af racen rød dansk malkerace, der er beliggende i Fårvang i hjertet af Jylland.

Udover malkekøer består ejendommen af 66 hektar jord samt 45 hektar lejet jord.

Al jorden er udlejet til en maskinstation, hvor der på forhånd er lavet aftaler med pris, såning, høst og optagning af roer.

Udbyttet købes af maskinstationen, og maskinstationen passer alt i marken. Dog tog en medarbejder på bedriften selv fat i traktoren og hjalp med roeoptagning, da sidste års roer blev taget op med op med en  roeoptager Thyregod T7.

Malker ni ad gangen for at undgå stress

Bedriftens malkekøer har en gennemsnitlig ydelse på 9.130 kg EKM over de sidste 12 måneder. Der er dog en opadgående kurve og med et mål på 9.600 kg EKM.

Køerne malkes i SAC dobbelt 10, hvor der bagmalkes i 80 grader. Dog har ejeren valgt kun at malke ni køer af gangen, da der ellers var for meget uro og stress blandt køerne.

"Det er den bedste beslutning vi har taget i mange år kun at lukke ni køer ind i hvert hold. Det har givet en meget roligere malkning. Før brugte vi meget tid på rengøring, da mange køer var nervøse og sked i malkestalden", siger Jens Christian Skovbo.

Jens Christian Skovbo blev medejer af bedriften i 1993 sammen med sin far, og han overtog herefter hele bedriften i 1996. Udover Jens Christian Skovbo har hans kone Mette tidligere arbejdet i landbruget. Der er tre ansatte på bedriften, der varetager de tre malkninger dagligt.

Roeanlæg, som består af både roeryster og roerasper. Snglen er sat under rasperen, for at snegle de raspede roer op i fuldfodervognen. Privatfoto.

Optagning af roer i slutningen af marts. Privatvideo.

God kvalitet af roerne  

Bedriften har i 2019-sæsonen sået 10 hektar med roer af sorten Alisha fra KWS, og i efteråret blev 8-8,5 hektar taget op.

I efteråret måtte der to traktorer til at trække optageren på grund af det våde vejr og mudrede marker. Derfor blev de sidste halvanden til to hektar udskudt i håb om, at der kom tørvejr i løbet af vinteren.Nu endte det med at de sidste roer blev taget op sidst i marts.

”Uden at have målt på det tror jeg næsten, at kvaliteten af roerne i jorden er bedre. Roerne, der har ligget i kulen, er begyndt at sætte top på grund af den milde vinter.

Det har dem i jorden også, men de har kunnet tage næring fra jorden, hvor roerne i kulen kun har kunnet tage næring fra sig selv”, forklarer Jens Christian Skovbo.

På bedriften har de haft foderroer siden 2012. De havde en 10-års pause fra 2002-2012, men før 2002 var der altid roer på markerne. Udbyttet har tidligere ligget omkring 12.000 foderenheder pr. hektar, hvor alt går til fodring af køerne. Udbyttet er ikke opgjort for i år.

Jens Christian Skovbo forventer, at han har foderroer nok indtil slut juni eller starten af juli, hvorefter han må skifte til roemelasse. Roerne, som er taget op 29. marts, regner han med at gemme til sidst, så roerne i kulen bruges først.

Mekanisk radrensning af roerne i sommer. Privatfoto.

opbygning af roerasper

Roerne bruges i en TMR-blanding med græs- og majsensilage. Der bruges normalt mellem 4 og 4,5 kg tørstof af roerne per ko. Derudover fodres der med byg/ærte helsæd og sojaskrå, rapskage, valset korn eller sodakorn.

Med en klassisk roerasper har køerne tendens til at sortere roerne ud af TMR-blandingen, og spiser dem først. Det betyder, at de stærke køer får for meget, og de svage køer får for lidt. Det ses blandt andet ved en noget varierende gødningskonsistens blandt køerne.

For at undgå at køerne sortere roerne så meget er roerasperen ombygget, så den kan knuse roerne til mindre stykker. Det er gjort ved at tage raspebommen ud af roerasperen, en Herborg model 82, og erstattet den med en finere hakker, der fungerer som en stor persillehakker. Roerasperen har en kapacitet på 12 ton i timen.

Bedriften har nu i tre uger kørt med den nye roerasper, og der kan allerede ses forbedringer i gødningen hos køerne, ligesom det er muligt at finde små stykker roer i foderblandingen længe efter udfodring. 

Nyindsat finere hakker i roerasperen, så køerne ikke kan sortere i foderet. Fungerer som en "persillehakker". Privatfoto.

Roerasper. Privatvideo.

Rene roer

Roer ikke så problematiske, som mange gør dem til. Det er kun, når der tages halm af roekulen, at der er manuelt arbejde. Langt det meste af det resterende arbejde foregår med frontlæsser, lyder erfaringen på den midtjyske bedrift.

Det vigtigste er, at roerne er rene. Hos Jens Christian Skovbo kommer roerne direkte i kule, og den dækkes med halm og eventuelt plast, hvis der kommer frost.

Herefter læsses roerne med frontlæsser og kommer igennem en roerenser, inden de kommer i "hus", som hos Jens Christian Skovbo består af bigballer af halm lagt i en hestesko på beton underlag. De opbevares altså udendørs. I "huset" dækkes de med plastik, hvis der bliver frostvejr.

Når roerne skal bruges, flyttes de over i en roeryster med frontlæsseren for yderligere rengøring. Herefter ledes de ned i roerasperen, hvor der også sker en rensning, inden de kommer i foderblandingen.

Roeryster. Privatvideo.

Mindske sårbarhed

Jens Christian Skovbo valgt at dyrke roer for at prøve noget nyt og for a gøre bedriften mindre sårbar.

”Hvis man kun har én grovfoderafgrøde, er man mere sårbar, hvis udbyttet ikke er godt. Jo flere afgrøder man har, jo mindre sårbar er man, hvis en afgrøde ikke bliver så god, som forventet”, konstaerer Jens ChristianSkovbo.

Ulempen ved tre til fire forskellige grovfoderemner er, at KIS-modellen (keep it simple) ikke længere kan anvendes.

Generelt har Jens Christian Skovbo været glad for at bruge roer, selv om de ikke har en højprofit besætning.

Den største udfodring ved roedyrkning er ukrudt. Bedriften har endnu ikke fundet den optimale løsning på udfordringen. Pt. sprøjtes markerne to til tre gange og renses en til to gange. På den sandede JB 1-3 jord er der forsøgt at indføre pløjefri dyrkning, men det har blot øget ukrudtsproblemerne.

Optagning af roer i den 29. marts, her ses marken hvor roerne er optaget og hvor roerne stadig står. Privatvideo.