Landmand: Majsen står utroligt uens, men vi har nok på lager

Claus Fenger medvirker i Landmandspanelet i fagmagasinet Kvæg. Læs her, hvordan tørken påvirker hans bedrift.

Af Claus Fenger - fortalt til Peter W. Mogensen

Vores majs på lerjord ser noget sølle ud, og det er selvfølgelig ærgerligt. Den resterende majs står rimeligt, men der er meget stor variation mellem markerne i år. Jeg kan ikke lure, om det skyldes foråret, den manglende nedbør, eller at vi i år har skiftet fra at bruge rotorharve til at bruge såbedsharve? Det skal jeg forsøge at finde svar på.

I 2018 lærte jeg, at græsset kommer, når regnen kommer. Så selv om vi kun har halvdelen af græsmængden i hus og nærmer os tidspunktet for tredje slæt, så håber jeg på, at græsset kompenserer senere.

Vi har et pænt majslager og kan sælge lidt ud. Også selv om vi ikke ender med at få topudbytter. Det er ærgeligt, at vi ikke får som fortjent med den indsats, vi har lagt i marken indtil videre.

Vi har heldigvis ingen vårsæd og kun 20 hektar hvede, som ser hæderlig ud.

Jeg vælger foreløbig ikke at justere i foder eller produktion.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.