Ny noteringsstigning for tyske slagtegrise udebliver

Den tyske notering for slagtegrise forbliver på rekordniveauet den kommende uge.

Forventningerne til en ny noteringsstigning for slagtegrise på det tyske marked har været høje, men glæden blev ikke udløst.

For noteringen forbliver på rekordniveauet 18,10 kroner per kilo. Det melder Danske Svineproducenter i en markedsorientering.

Markedssituationen er den samme, som den har været længe: Udbuddet af slagteklare grise kan ikke følge efterspørgslen. Samtidig resulterer høje temperaturer i et mindre udbud.

Meget høje salgspriser på den tyske producentforening ISN's grisebørs helt op på 19,67 kroner ændrer ikke prissætningen, idet slagterierne påstår, at kødmarkedet ikke kan bære højere priser. Desuden meldes om eksportmarkeder, som ikke lever op til forventningerne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle