Landmand med 735 hektar: Vi har fundet resistent rajgræs - kun to græsmidler tilbage

Af Torben Lei - fortalt til Stig Bundgaard

Forrige weekend, altså 11.-12. marts, var vi tæt på at skyde forårssåningen i gang med hestebønner. Jorden var lige ved at være tjenlig, men så faldt der nedbør, og det blev tilpas vådt til, at såmaskinen blev i maskinhallen. 

Det ser heller ikke ud til, at vi kommer i gang med såningen i denne uge med meldinger om nedbør hver dag. Jeg tror først, det bliver i påsken, vi kommer i gang for alvor.

Jeg regner ikke med at skulle så om. Det kan kun komme på tale i en lavning i en hvedemark, hvor der er problemer med dræningsrørene. Der er dog kun tale om 1.000-1.500 kvadratmeter, og marken ligger et stykke fra ejendommen, så jeg vil se om tiden er til det.

De overvintrende afgrøder, her vinterhvede, ser fantastiske ud. 

FRØPRØVER MED RESISTENS

Tidligere på sæsonen har jeg sendt frøprøver af italiensk rajgræs fra de to marker med de største udfordringer til undersøgelse for herbicidresistens. Svaret er nu kommet, og det lyder at græsfrøene udviser kraftig resistens over for Cossack, Broadway og Atlantis.

Det vil sige, at jeg har Topik og Focus Ultra tilbage som græsmidler, der virker godt i de to marker. Det er jeg ikke overrasket over, for jeg har jo kunnet se, at nogle af midlerne ikke har haft god effekt. Jeg har mistanke om, at der også kan være en væsentlig resistens over for italiensk rajræs i andre marker, og jeg må følge udviklingen nøje.

Resultatet af frøprøverne giver stof til eftertanke, og bekræfter hvor vigtig det er at få nedbragt frøpuljen ved hjælp af sædskifte og god brug af de midler, der stadig virker. 

I efteråret prøvede jeg som et forsøg at bekæmpe italiensk rajgræs med Topik i vinterhvede, hvor vi ved at der er udfordringer. Her midt i marts synes jeg, at Topik ser ud til at have haft en god effekt, og alm. rajgræs er svært at finde, hvor jeg i januar var mere skeptisk.

Topik i efteråret mod italiensk rajgræs kan godt blive fremtiden i nogle af mine hvedemarker, kombineret med håndlugning og andre græsmidler i foråret. Af andet græsukrudt oplever jeg kun lidt væselhale, men dem har jeg styr på, og de når aldrig at sætte frø.

Almindelig rajgræs har fået tildelt svovlsue ammoniak plus 25 tons gylle pr. hektar.

35 HEKTAR MED SPINATfrø

Vårafgrøderne er nu fastlagt, udover de 67 hektar vårbyg og 27 ha vårbyg med udlæg af almindelig Rajgræs, som har ligget fast længe.

Jensen Seed har tildelt 34 hektar spinatfrø med to sorter, og det var nok mere end forventet. Men firmakonsulenten besluttede altså, at de marker, jeg havde budt ind med, ville passe med, at vi får to sorter, som vil blive dyrket med to kilometers afstand. Spinaten skal sås af en lokal landmand, der sår det meste spinat til frø her i området.

Det bliver kun vores andet år med spinatfrø. 2022 var vores første år med afgrøden, og det gik over forventning på de 24 hektar med udbytteindex 200.   

Jeg har valgt at dyrke 31  hektar med hestebønner i år, som er nemme at håndtere i høst, og så skippe ærter til konsum. Jeg har ikke tegnet kontrakt på hestebønnerne, for dels er der en god efterspørgsel, og dels vil jeg gerne have mulighed for at bruge hestebønner til grisene, som jeg har gjort tidligere, i stedet for dyrt soja.

Ærterne er droppet, fordi jeg synes det er for stor en usikkerhedsfaktor at risikere en bøvlet og våd ærtehøst. Med en god efterspørgsel er hestebønner bare mere attraktive. 

Vinterbyg har fået tilført mangan.

EN FJERdeDEL AF GYLLEN ER KØRT UD

Vinterhvede, vinterbyg, vinterrars og alm. rajgræs står fortsat meget fint. Det kan faktisk ikke blive meget bedre. 

I vinterhveden er især 1. års markerne kraftige i vækst, og også sent sået hvede er i rigtig god gænge.

Alle vinterafgrøder har nu enten fået gylle eller handelsgødning til at starte foråret op på, selv om væksten kun så småt er startet endnu med de relativt lave temperaturer og overskyet vejr i indeværende uge.

VI har i uge 9 og 10 kørt gylle ud aften og nat på frosthård jord på hvede, raps og frøgræs, og har så måttet stoppe hen på morgenen, når jorden tøede op. I skrivende stund har vi nok udbragt ca. 20-22 procent af den samlede mængde gylle, så der er lang vej igen.

Hveden er tildelt enten 40 kg N med svovl, eller første gang gylle på 25-27 ton. Stort set alle kornmarker skal have gylle ad to omgange, da mængden på en gang er for stor.

De svageste hvedemarker har fået gradueret handelsgødning fra ca. 65 kg N pr. hektar til små 100 kg N. Alm. rajgræs er tildelt svovlsur ammoniak plus 25 tons gylle pr. hektar, og skal have en gang gødning mere senere.

Rapsen er tildelt ca. 100 kg N pr. hektar i form af handelsgødning eller gylle, og skal have resten omkring blomstring.

Jeg har også haft mangan med i marken til vinterbyg og vinterhvede, hvis det har været muligt. Vi har set mere manganmangel i år end normalt, også i pletter hvor vi normalt ikke ser det.

I vinterrapsen forventer jeg, at vi kommer til at sprøjte mod lys bladplet, som vi har haft massive problemer med de senere år. Jeg kan også finde de første tegn på sygdommen. Jeg har også sat fangbakker op for at holde øje med forekomst af bladribbesnudebiller.

Lys bladplet i vinterrapsen.

PLØJEFRI FØR 20 HEKTAR VÅRBYG

På 20 hektar, hvor vi skal have vårbyg, har jeg valgt ikke at vinterpløje.

Det gør jeg både for at prøve noget nyt, men også for at have marken i baghånden, hvis gylletanken skulle løbe fuld, og det ikke var muligt at køre på vinterafgrøderne.

Og så er det en velegnet mark at køre pløjefrit, fordi den har rigtig mange kiler og hegn at tage hensyn til. På marken er der i sidste uge nedharvet forsuret gylle, og jorden skal lige overkøres en gang til med harven for at være klar til såning.