Modstanden mod genmodificering har været monumental i Europa, men udviklingen er løbet fra unuanceret afvisning. Derfor er det glædeligt, at EU nu begynder at bevæge sig.
I 1970’erne fik modstanden mod atomkraft for alvor medvind, og der var snart ikke den, der ikke langt oppe i 1980’erne løb rundt med et lille badge med teksten ’Nej tak til atomkraft’ på trøjen. Frygten var styrende, og med gigantiske katastrofer på Tremile-øen i USA i 1979, dengang Sovjetrussiske Tjernobyl i 1986 og i nyere tid også japanske Fukushima i 2011 havde denne frygt et solidt fundament at stå på.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Men sidenhen er udviklingen gået enormt stærkt, og når man i dag taler om atomkraft, er det reelt en helt anden teknologi, der ligger bag, Eventuel modstand må således bero på noget andet end det, frygten historisk var næret af.
Lidt på samme måde kan man anskue diskussionen om genmodificering af afgrøder og mikroorganismer. Den egentlige og traditionelle génmodificering, forstået som eksempelvis indsættelse af arvemateriale fra én plante i en anden, har der berettiget været store diskussioner om. I Europa har man været ganske restriktiv med brugen af GMO, mens man er mere liberal i eksempelvis USA.
Skepsis har været næret af, at rækkevidden og konsekvenserne af GMO har været nærmest uoverskuelige, ligesom også etik har spillet ind.
Af den grund har en redelig debat om en nyere form for génmodificering, kaldet NGT, også ladet vente på sig. Den er blevet afvist med de samme argumenter, som man har brugt over for GMO, selv om det er en anden teknik. Lidt forenklet adskiller NGT sig fra GMO ved, at man ikke indsætter fremmed arvemateriale i en plante, men via forædling ændrer man plantens egenskaber. Man kan sige, at man fremskynder naturens egen forædling af planter, blot markant hurtigere.
Langt om længe åbner EU-Kommissionen nu for, at disse nye teknikker, NGT, skal tillades, og dermed ser det ud til, at vi åbent og fordomsfrit kan få et nyt og mere liberalt regelsæt på dette område. Reglerne om GMO blev lavet i 2001, og selv om der i de forgangne 22 år har været en kolossal forskningsbaseret udvikling på området, har der været stor modstand, som grundlæggende har været funderet i argumenter fra GMO’ens verden.
Det skal der selvfølgelig laves om på. Vi skal ikke være naive, men vi skal heller ikke være bange for udviklingen, og perspektiverne i NGT er enorme.
Når vi i øjeblikket har stor fokus på klima og miljø, vil der på dette område være betydelige gevinster at hente. Således ligger der muligheder i eksempelvis at gøre planter mere resistente over for tørke, generelt større udbytter på mindre arealer samt mindre behov for gødning og sprøjtemidler.
At lovgivningen i lande som USA, Kina og Storbritannien er mere liberal, er ikke et argument i sig selv, men for fire år siden anbefalede Etisk Råd i Danmark brugen af nye genteknologier, og dermed er også grønt lys fra den kant.
